Krastrup Hovedgaard fremstår som en af de mest markante og historisk interessante herregårde i Himmerland en ejendom, hvor klassisk herregårdsarkitektur, smukke omgivelser og et stort jordtilliggende går op i en højere enhed. Her får køber en unik mulighed for at erhverve et samlet herregårdsanlæg med både hovedbygning, avlsbygninger og betydelige arealer i ét samlet greb.
Hovedbygningen Historisk herskabelighed opført i 1794
Den markante hovedbygning er nænsomt restaureret på Løgstørvej 131 og er et klassisk eksempel på nordjysk herregårdsarkitektur, med imponerende facade med symmetri, gesimser og herskabelige proportioner, smukke detaljer, der afspejler ejendommens historiske betydning, omgivet af park og voldgrav omkring. En bygning, der indbyder til både privat bolig, repræsentativ virksomhed eller eksklusiv erhvervsmæssig anvendelse. Indvendigt er der store stuer en suite, højt til loftet, originale detaljer og en atmosfære, der sjældent findes i moderne byggeri. Ialt 464 m2 bolig og kontor, samt 150 m2 kælder.
Avlsbygninger og forvalterbolig Løgstørvej 135
Den tilhørende driftsenhed på Løgstørvej 135 rummer solide avlsbygninger, der danner ramme om et stort hestehold. Østlige bygning på 1977 m2 indeholder 20x60 ridebane, med Ebbe Flod system på fiberbund, 2 kontorer/rytterstue 2 toiletter samt 13 storboxe.
Nordvest bygning, 1180 m2 med 44 boxe, skønt velfærdsrum, stort saddelrum, værksted og lager samt ca. 200 m2 overdækket lade, maskinhus tilbygget senere.
Sydvest bygning indrettet som ridehal med 20x60 bane på fiberbund + 3 meter Terrasse til publikum.
Udendørs ridebane på 20x60 med træhegn omkring, 17 luftefolde med sandbund plus 6 dagsfolde på græs, Walker til 6 heste, samt asfalteret arealerne mellem bygningerne og vejen op til.
Bygningerne ligger praktisk placeret i forhold til hovedbygningen og skaber et funktionelt og harmonisk helhedsanlæg.
Jordtilliggende og omgivelser
Krastrup Hovedgaard er omgivet af et smukt, kuperet landskab tæt på Nibe og Limfjorden. Arealerne fordeler sig med 13,4 ha til hovedbygningen samt 23 ha til hesteejendommen. Det dyrkbare areal ligger hen i græs. Den fredelige beliggenhed kombineret med nærhed til større byer gør ejendommen attraktiv for både drift og livsstil.
Beliggenhed
Kun få kilometer fra Nibe og med god adgang til Aalborg, motorvej og Limfjorden. Her får man både ro, udsyn og nærhed til byens faciliteter.
De to ejendomme sælges samlet som én herregårdsenhed, men vi ser også gerne på en opdeling hvor hovedbygning, park og voldgrav sælges i en handel og hesteejendommen til anden køber.