På Nejsumvej 4, syd for Østervrå, udbydes nu en sjældent udbudt jagt- og naturejendom med 81,6 hektar samlet areal. Her får du en kompromisløs kombination af naturskøn beliggenhed, særdeles god jagt, frodige jorder og en indflytningsklar bolig i absolut topklasse.
Unik natur og enestående jagtmuligheder
Ejendommens 81,6 ha fordeler sig på ca. 36,16 ha god agerjord, 4,6 ha eng, ca. 38 ha skov samt kuperet og varieret natur, som understøtter en fantastisk biodiversitet og rig jagt. Her er anlagt vildtagre og majsmarker til vildtpleje, og der er en stor, fast bestand af både råvildt og kronvildt.
Jagten er i særklasse både hvad angår bestand og terræn. Det kuperede landskab skaber optimale betingelser for spændende fuglejagter, hvor fasaner udsættes i engelsk voliere. Råvildtet trives, og kronvildtet står stort set fast på ejendommen. Der er gennem årene nedlagt flere medaljehjorte herunder tre store trofæhjorte inden for de seneste ti år. Der er anlagt fodermarker med vildtafgrøder og majs fordelt over hele ejendommen, så der er altid masser af vildt ! En ejendom, som er kendt blandt jægere for netop sine store hjorte og alsidige jagtterræn.
Hovedbygning i topkvalitet fra 2015
Hovedbygningen er ejendommens naturlige midtpunkt og er opført i 2015 og fremstår moderne, velbygget og eksklusiv med 394 m² fordelt på to fulde etager. Boligen er indrettet med en imponerende hall og trappeforløb, stort køkken-alrum, vinkelstue, kontor, gæstetoilet og bryggers i stueplan. På 1. sal finder du master bedroom med eget luksuriøst badeværelse og walk-in closet, samt tre yderligere værelser to af dem med fælles badeværelse og et med både badeværelse og walk-in closet.
Alle rum er store, lyse og indrettet med tanke på både funktionalitet og æstetik og fra boligen er der skøn udsigt til sø, have og de omgivende naturområder.
Funktionelle og præsentable driftsbygninger
Ejendommen er udstyret med velholdte og funktionelle driftsbygninger, herunder:
·Bygning fra 2009 på 1.304 m², opdelt i tre sektioner:
¨Ca. 150 m² med dobbeltgarage, fyrrum, garderobe, badeværelse og jagtstue på 1. sal alle med gulvvarme.
¨Ca. 285 m² værksted med aluport, lift, udsugning og gulvvarme.
¨Ca. 869 m² maskinhus med stor aluport, lysplader, støbt bund og adgang til værksted.
·Staldbygning fra 2002, senere ombygget til maskinhus (450 m²).
·Vognly fra 2012 på 298 m², anvendt til opbevaring af træ.
En ejendom med sjælden harmoni mellem bolig og natur
Nejsumvej 4 er ikke blot en bolig det er en livsstil. Uanset om du søger en jagtejendom i særklasse, ønsker hestehold, eller blot drømmer om en fredfyldt tilværelse i harmoni med naturen, så er denne ejendom en enestående mulighed.